tirsdag den 4. december 2012

DIY - Dukke. del 1.

Som lovet kommer her en DIY til mine små dukker.
Jeg har taget billeder undervejs. Det er forskellige dukker jeg har fotograferet, derfor ser dukken på billederne her lidt forskellig ud under vejs. Det ses dog ikke så tydeligt i dette indlæg.
Her er første del som er for hovedet. Senere følger del to som er krop og hat og til sidst del tre om hår.



DIY Dukke. Del 1. Hovedet.

Du skal bruge: Stoppenåle, synål, stærk tråd, strækstof og uld.
(Min tråd er fra Panduro, stoffet et lille stykke stræklagen (en gammel undertrøje kan fx. også bruges) og mit uld er fra Filtestedet.
Senere hudfarvet strækstof og tråd eller garn til øjne og mund.
(Jeg har købt mit hudfarvede strækstof i Panduro).

Størrelsen kommer bare an på hvor stor din dukke skal være.


Lav en lille bold af uld og stram stoffet omkring som vist på billedet.
Træk godt i stoffets kanter, så det bliver stramt om uld-bolden.
Sy tråd flere gange om bolden som vist på billedet.
Så har du hovedet.


Lav igen en lille bold uld og fold resten af stoffet (kroppen) omkring. 
Sæt fast med nåle. 
Du må gerne folde stoffet over hinanden. Det ville ikke kunne ses på den færdige dukke.
Sy stoffet sammen.
Så har du grundformen.


Nu skal vi lave hovedfaconen: 


Beslut hvor ansigtet skal være.
Hæft ende midt på siden af hovedet, sy et ting på modsatte side (tindingerne). 
Bind snoren et par gange stramt omkring ansigtet og hæft ende (men klip ikke tråden over).


Du gør nu det samme den anden vej rundt om hovedet. Altså fra tinding igen, under hagen, til den anden tinding og over hovedet. Bind et par gange stramt rundt og hæft ende i begge sider (tindinger).

Så tager du snoren der løber over baghovedet og hiver den ned i nakken.
Se de to billeder herover.


Så skal vi have hud på:

Du skal bruge et stykke stof der kan nå hele vejen rundt når du strækker det lidt.
Det er besværligt med et tykke der er for stort.
Mit stykke stof dækker ikke baghovedet, da dette alligvel vil være dækket af en hat, men det kan du gøre som det passer dig.


Sæt stoffet fast med nåle, så det er strukket godt ud. 
Det skal naturligvis være glat og pænt på forsiden hvor ansigtet skal være.
Sy stoffet fast i nakken hvor de to stykker mødes og sy derpå kanten ovenpå hovedet fast. 
Sørg for at det bliver strukket lidt, så det sidder stramt over ansigtet.


Derpå syr du stoffet fast på kropsdelen. 
Sy først ned langs rykken hvor enderne af stoffet mødes.
Og sy så den nederste kant fast.
Her er det vigtig at du strækker godt i stoffet (ellers får du folder langs halsen på din dukke).
På billede to og tre herover kan du se hvordan jeg først syr et sting i det hvide stof (et stykke nede) og så et i det hudfarvede. Bliv ved sådan, så trækker du stoffet godt ned, så det bliver stramt.


Nu skal halsen strammes til. 
Du hæfter ende i nakken, binden tråden et par gange om halsen og strammer til.
Hæft ende i nakken igen.

Så manger vi bare ansigtet:


Mål op med tre stoppenåle hvor øjne og mund skal være.
Sy derpå øjne og mund så stort eller småt du ønsker det.
Jeg synes det er finest at sy med alm. tråd i sort og rød og ikke gøre øjnene for store.
Munden syr jeg blot som en streg og altså ikke en glad mund, da det overlader mindre til fantasien.
Det er jo svært at lege at en dukke der smiler fx. er ked af det.
Men det gør du selvfølgelig bare som du synes det er finest.
Du kan også sy øjne med garn og lave dem store runde eller som stjerner.
Hæft ende i baghovedet.
Nu er dit dukkehoved færdigt.

Ganske snart følger de to næste dele.

Hvis du er i tvivl om noget, skal du selvfølgelig bare spørge.
Ofte kan du også gætte dig frem. Det gør jeg også selv og det er jo utallige måder sy dukker på
Men spørg endelig hvis der er noget.

3 kommentarer:

  1. Jeg er så dybt imponeret over de ting du laver... og ikke mindst alt det du når.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak : ) Jeg er ellers så stresset over alt det jeg ikke når!

      Slet
  2. Hold da op. jeg må også sige at jeg lige har tabt kæben,... sikke et stort og såå fint arbejde med at fremstille de små dukker, de er virkelig søde :)
    Forøvrigt, hvis du har tid ville jeg blive mægtig glad hvis du ville tjekke min blog, jeg har gået og syslet med en stor hemmelighed og har nu en åbnings konkurrence/ give away på min blog :)

    -Og glædelig jul

    SvarSlet